SOMMERBLOM (befriet og ivrig). Maa jeg præsentere Fingalsen af bystyret – –
ONSØ. Saa er det best jeg faar igjen hatten min, tak. Jeg syntes De saa ud som en bademand eller en garderobeholder. Ja, saa er det ikke Dem som kommer til at gnu mig. Der opstaar ingen friktion mellem mig og bystyret. Haha.
FINGALSEN. Doktoren har faret saa længe udenlands, at han ikke kjender sine egne bysbørn.
ONSØ. Jo, jeg kjender dem altfor godt. Hvad er det jeg hører? At landstrygere og tungetalere gaar mig i næringen i mit eget distrikt.
FINGALSEN. Vi har med herrens hjælp fri religionsøvelse.
ONSØ. Hør her, Hegre. Han kalder det religion at klusse med en svulfinger til det blir pyæmi . . som jeg hører det er gaat med den pigen i Donkebek.
HEGRE. Ja, siden det ikke er videnskab, kan det muligens kaldes religion.
SOMMERBLOM. Skal ikke doktoren paa stationen og ta imod Statsraad Barkeland?
ONSØ. Er De gal?
SOMMERBLOM. Nej naturligvis, for herrerne er en minister ingen større seværdighed.
ONSØ. De tar fejl. Men vi beser aldrig vore egne seværdigheder. Ministeriet, stortinget, nationen tillands og -vands – jo gudbevars, vi burde ha vor opmerksomhed henvendt paa altsammen. Men vi har ingen alvorlig livsanskuelse.
HEGRE. Sig jeg. Tag ikke mig med, er du snil.
ONSØ. Du har lovet at holde mig med daarlig selskab en dag eller to.
HEGRE. Du maa ikke indbilde dig, det er for din skyld jeg blir.