105 Det lykkelige valg
HOLT. Det er jo bare du, som kan tale, svigerfar.
CELIUS. Bliv mig fra livet med Deres svigerfar.
FRU LAVINIA (knejser med korslagte arme). Lad ikke mig, svage kvinde, staa her tilskamme.
CELIUS. Anslaa ikke de strenge, Lavinia.
FRU LAVINIA. Men kjære dig, den eneste som kan redde situationen, er du. Lad alt være sket med din vilje, saa er det du som triumferer.
CELIUS. Spørsmaalet er: hvad venter demokratiet af mig? Hvad kan det med rette vente?
FRU LAVINIA. Det venter ialfald et ord fra dig, det kan du være sikker paa. Det er ikke vant til, at du forholder dig taus.
CELIUS. Godt. Det skal ikke vente forgjæves. (Peker paa det sønderrevne dokument.) Det, Lavinia, har jeg annulleret.
Ja tale. Tale. Tale. Hvormeget har jeg ikke talt. (Opflammet.) Slaa op dørene til haven. (Holt aabner fløjdøren. Haven og havetrappen fyldes af mennesker. Patriotisk musik bruser. Helt ind paa scenen trænger foran alle andre fru Paalsbo, derefter Timansen, Paalsbo, Onsø og Feltman, samtlige herrer med hvide hansker.)
CELIUS (frem mod døren, løfter haanden til lyd. Patriotisk musik forstummer). Norske —
FRU MAJA (ivrig). Aa hvor skjønt det er at se høsten, som strækker sine faldende arme mod den forjættede vaar — —
FORSAMLINGEN. Hysj!
CELIUS. Norske —
PAALSBO. Ti, Maja.
CELIUS. Norske kvinder og mænd. (Grov stemme fra haven). Vel blaast, Celius. (Knis af ansjospigerne.)
HOLT (frem). Stille. (Det blir stilt.)
CELIUS. Norke kvinder og mænd. Dette er et af de
