Baskiske fiskerbaater (fra San Sebastians indre havn).
minutter hin dag indover baskisk grænse bortrykkedes helt nord
til brækkerne i mit kjære Vestland, – naar slike elementer indgaar
forbindelse, som de har gjort det her i Ebrodalen, saa kan
vel en farligere proces for et samfunds bestaaen neppe tænkes.
Det er nemlig ikke apacher, som driver sit spil med bomber
f. eks. her i Barcelona: det er farlig nordspansk folkesjæl, som
ulmer; det er noget av en naturlov som virker – hvad nytter
i længden mot den præfekten general Weylers kanoner? Men
mon tro de saa, med den baskernes anarkoide draape i sit
blod, blir staaende ved republik? mon tro de stanser før ved
føderation? Eller foresvæver der dem noget endnu friere? ...
Og for tiende gang kommer jeg nedover Rambla’en og stanser ved presten med det skidne, nærsynte blik og de fete fingre med svær sørgerand under hver negl. Endnu staar han og
