8
fortæller jo noget om den
gjængse tro paa deres
karakter. Og de regnes
for et utsøkt stof til missionærer.
Det er nu vel
ogsaa mer end et tilfælde
at den dag idag tillidsmænd
i gendarmeri og
i toldvæsen gjerne er folk
her nordenfra. Det er naturligvis heller ikke bare fjeldene, men
selve folkeslaget, som i spansk historie gjorde de baskiske provinser
til det bolverk, som saa tit stanset erobrende, fremmede
stammer.
Der syd, langt derinde under de høie smaa sol-skyer, som driver uldent om fredelige fjeld-tinder, ligger Spanien. Nedover skraaningerne her lyser grønne teiger, og gaardene ligger spredt, for sig selv. Det gjorde et forvirrende hjemlig indtryk. Især saa jeg en sti opover et jorde, som rykket mig voldsomt bort fra Spanien – den la sig rundt stenene, vek og tok sig mon igjen, som bare stier gjør det hjemme; jeg har ingensteds set en slik følsom sti-sans i syden. Litt efter faar jeg et glimt av et vestlandsk sund, og derhenne er en skinbarlig fjordpoll!
Og man blir lutter øie her man sitter, for at lete i ansigterne paa hver station. Ansigter læser man sig ikke til hos nogen antropolog. Blandt disse, som fløi her i lydløse, hyssingsaalede skor, er der mange blaaøiede og forholdsvis lyse – og dette blonde element er vel fra kelternes invasion. Der er en støhed i blikket, en fasthed i trækket – til at være perrong-statister; og der er mange fint krummede smaa næser her, litt smaalig smaa næser er det. Der staar et nygift par, de er saa lykkelige at de tier; og hun er vâr om sin lykke og ser betænkt og prøvende efter hver ung pike, som glir forbi dem ute paa perrongen; de er saa nygifte at i sin guts øie er
