lever av den haandsrækningen jeg gjorde ham dengang.»
Han gled fra dem:
«Aa Syversen far! Syversen far!» vifted han med lommekluten og graat igen. «Naa har dere vunni spel, tømmerlensa er sprængt Jaja. Jaja.»
Herman Ek stormed op paa hotellet. Tordis Hval fik ogsaa et værelse der; hun vilde ikke hjemom og hilse paa far og mor.
Herman Ek laa i sængen og tænkte paa sin nye bror: det var som faren hadde sagt — der var ting hjemme han ikke kendte til! — —
Det gik vart i en dør; det gled hidover gangen paa matten; det kom ind. Det satte sig stilt paa sængekanten, tog ham i haanden: — det var da saa mange mange, som hadde en bror paa samme vis! — —
«Du!» risted hun ham med et. «Husker du da du lugged mig i Fossum-lysthuset? Din haand var goere end Sigvart’s. — Men jeg forstod først alt, da jeg kom i sæng den aften du fulgte mig fra ballet!»
Hun klapped ham paa haaret og nedover
