Denne siden er godkjent
sønnen ind i barnekamret og skøv døren i — det var et lidet husligt opgør de to nok skulde greie.
Og Herman kendte paa sig, at naar tingdagene var over, saa fik han ris. Men han vilde ikke slaa sig vrang som broren; hans tanke var ude ved husvæggen, ude hos konvolvulus-bægret, som mætted sin trang til forsommersol, var ude i skogen; — kvae og konvolvulus og fossedur — det var ligesom livet.
— — Men gid Tordis Hval vilde reise! — —
