gang skal du vælge. – Da vil jeg ligge ytterst denne gang, sier Jon. Og slik blev det. Og om morgenen fremførte de sit frieri, og det blev saa, at Thora den ældre blev gift med Jon Sigmundssøn, men den yngre Thora med Thorvald …»
Der er det! Det er den nye tid med de nye motiver: men her rundet av hjemlig jord og ikke fransk ridder-roman, endnu med sagaens sky knaphet over sig. Men eros er det, en lang thaatt om eros: Først uklar pikehigen … disse to lubne fugleunger – dog saa skarpt og forskjellig tegnet! – som just er kommet ut av redet og nu for første gang kjender luft under den flaksende, skjøre ving! Saa den ældres pludselige og forskende spørsmaal. Saa den yngres snedighet: blir nødt til at nævne Thorvald da, siden du knep den gjæveste frier selv. Men ham elsker de begge: og den ældste skjuler det, tror at hun narrer sandheten ut av den yngre: og saa blir det denne, som skjæbnen dog lar følge deres elskede helt hjem til hans gaard. Det er et oplagt ballademotiv. Det er bare det at det er for vanskelig, for psykologisk indfiltret for en dansevise.
Foran et saadant motiv indser vi nemlig begrænsningen i den nye tids kunst. Den
