gaarden, staar der, og dit gik de ofte. Saa var det en dag, de var deroppe og lekte sig ved aaen – jeg oversætter: «Da tok Thora den ældre saa til orde: Hvorlænge, søster, tænker du dette skal bli ved, at ikke kommer her mænd og ber om os? Eller hvad tror du der er os beskaaret? – Det tænker jeg ikke større paa, sier den yngre Thora, fordi jeg liker mig umaadelig godt, slik vi har det. – Det er nok saa, sier den ældre Thora, at her er det bra at være hos far og mor. Men ikke er det moro eller saa svært deilig at være her for det. – Det er nok saa, svarer den yngre Thora; men ikke er det saa sikkert at du likte dig bedre, om der blev nogen forandring i det. – Jaja, saa er alt bare bra da, sier den ældre Thora. La os finde paa noget moro her, – være litt fortrolig med hverandre om slikt, vi gaar og tænker paa om dagen: Si du mig, hvilken mand du helst vilde ønske skulde be om dig. For det tror jeg nok, jeg vet, at ikke blir vi sittende her hjemme ugift al vor dag. – Nogen sut for det har jeg ikke, sier den yngre Thora; for det er nok altsammen laget paa forhaand, og derfor gidder jeg ikke være ængstelig for det eller sitte tøise om slikt. – Det er sikkert nok, sier den ældre Thora, at
