slet huldreeventyr. Denne scene ombord er et billede av tiden: Sturla Thordssøn fortæller trollkjærring-eventyr paa kongens langskib. En fase i folkets historie helder mot sin slut. Billedet lover ikke godt for dets fremtid.
Utviklingen lar sig heller ikke stanse ved islændingers eventyr om trollkjærringer. Og det ny træder én imøte allesteds. Prosaens ansigt blir efterhaanden ukjendelig ved bruk av litterær sminke og pudder. Allikevel betegner det ansigt overgangsstadiet til det nye sprog: forfaldet var med andre ord nødvendig for de nye vekster. I dette stilforfald gik vor storhetstids fyrste i spidsen ved sin snobbede beundring av det utenlandske og den slette smak. Der daler ned ustanselig med læsestof, fyldt av riddereventyr og romantisk kjærlighet. Rigtignok synes gamlekongens litterære smak, der han laa paa dødsleiet, pludselig at være uklanderlig. Det fortælles nemlig i hans saga at først lot han Bibelen og latinske bøker læse for sig, men det anstrengte den febersyke for meget. Saa gik man over til kongesagaerne, begyndte med Halvdan Svarte og drev paa utover; tilslut læste man Sverre’s saga, og han døde ved midnats tid, just som denne saga var
