Side:Kinck - Storhetstid.djvu/26

Fra Wikikilden
Jump to navigation Jump to search
Denne siden er korrekturlest


Haakon Haakonssøn og den nye smak som gjør sig gjældende. Jeg gaar nemlig ut fra den vanlige tidsansættelse: at denne belærende dialog mellem far og søn om, hven ledes sønnen har at forholde sig som kjøbmand og hvorledes man tilslut blir hirdmand, er blit til under denne konge; det synes mig bedst stemmende med verkets aand, selv om skildringen i grunden tænker paa borgerkrigenes onde tid, hvor der var uaar paa folk – og det er det værste av alt, sier den; for der kan man ikke fly til naboen og kjøpe gode seder. – Maalet for en mands utdannelse er nu at bli «hoværskr» eller «kurteiss» – høvisk i seder; «kurteis» er glosen for den nye tid. Og derfor gir dialogerne et populært kursus i etnografi, geografi, zoologi, botanik o. s. v. – det nødtørftigste for en almindelig dannet mand, – paa det at han kan delta i samtaler og ikke virke som en uvidende tull fra landet. Men især lægges der vegt paa den ytre fremtræden. Vistnok har ogsaa sagaen skarpt øie for dette sidste; men her gives der regler like ut i det pedantiske og der lægges en umaadelig bret paa klærne, paa stillingen – hør her! Naar han stedes for kongen for at høre efter plads i hans hird, «skal du la