det var kun som sensation den tiltrak sig soldi. – Men i skyggen sat der en anden bjørnetrækker paa torvets fortaug; han sat ved et litet bord og drak kaffe avec med en ung, vakker dame. De to sa ingenting. Han var svær og forætt og uformelig, og opstoppernæsens bor lyste rødt, og i den underlig svarte, tomme mund sat der bare to svære hjørnetænder, saa han lignet en hvalross i opsynet. Var det sin unge frue, han passet paa? Eller en netop hyret husholderske? Ti hun kjedet sig og kastet syke, ordløse trælleblik efter det som ungt var paa torvet. –
Men mot kveld tømtes byens torv for bønderne; i lange rækker kom de med sine æsler nedover hovedgaten mot Porta Romana. Der var en 17–18 aars jente blandt dem, som hele gaten nedover prøvde at klyve op paa sit æsel; men æslet var en skjelm, som hadde lært sig den kunst ustanselig at rykke unna til siden. Jeg nærmet mig forsigtig, lettet vârt i hatten: om jeg ikke skulde holde æslet, mens hun krabbet op? Da satte hun i en hvæs: «Slæp!« – ganske fra sig av raseri, og kneiset med hodet i dyp foragt: «Las-s-s-scia-a-a»! ... hvislet
