krum eller overflødig i nogen linje — en slags indkilet trekant stod den der; men den var smal. Det var et urørligt ansigt, et ansigt uden spil i trækkene. Et logisk ansigt. Han var eneste søn av en bekendt professor, ligesom hans far igen var eneste søn, og hadde været sygelig som liden; han var blit stullet med og var derved blit en smule forkælet.
Fru Anna var ved de 30. Hun var heller ikke høi, men bred, om ikke netop fast av legem; ja der var et budeie-fyldigt fang, hun var ligesom mor allerede i sit skøds bredde. Men ellers var hun fin- og spædlemmet. Hun hadde merkværdig rørlige ansigts-muskler, uden tilløb til store monumentale linjer; det var et rigt, lidt rundlet ansigt, et ansigt fuldt av spil, fuldt av uro, og det vidste ligesom endnu ikke hvad vilje var; en rynkefri ungpige-kind; rige tykke læber med en kræsen gæp ved mundvigen; tynde tynde bryn, men mørke; og brunlige store øine; en rummelig, klog, hvælvet pande; og hendes haar var mørkebrunt og langt, frodigt av saft, mættet av farve og av glans. Hun var slet ikke hvad man kalder vakker; men der var denne rigdom i minespillet, i instinkternes uro, rent til at elske sig fortabt og blind i. Hun var mor ogsaa i sin
