agtet hen: — Se her, Nils! kom han leende en dag med en avis, — her staar om et møde med den udødelige komiks høie himmelhvælv over sig! Man har holdt et stort diskussions-møde for at faa anledning til at bekende og omtale hvorfor man i det hele tar til ægte, og andre haarreisende sandheder! — Især da det begyndte at stivne i skablon, var han utrættelig i at finde de «kuriøse træk». Og det stivned temmelig hurtig. — Se nu paa den der! sa han en dag, han sad med en skisse foran sig, og det var som han knasked paa noget lækkert under tænderne: — Det er de bondefødte som holder længst ud, helst de som synes de ikke er naadd tilstrækkelig langt ind i bohêmernes geled og derfor i argskab og nid slaar ind paa sin egen renæssance, den «koselege», som tar sit stue-liv til udflækkelse og avdækkelse. Den dramme-slukeren der vil savle videre paa samlagene, bærgtagen og ukræsen hele sit liv, uden at merke at det ganske slægtsled er træt indtil døden av den samme sjælløse jargon. — En dag søgte et nygift par op i ødemarken med sin unge elskov for derfra at betro samtid og eftertid noget om den førstefødtes bleier: — Længer kan vi ikke komme, lo han høit, i denne ufarlige flirt med nøgenhed!
