Denne siden er korrekturlest
Det var ud paa eftermiddagen midtsommers to aar efter. Dampen gled indover mod bryggen i vestengul, rislende og stilt, med røgen jaget foran sig. Der var fuldt av folk baade foran og bag, graa og stribete turister og en og anden kendtmand i blaat vadmel. Fuldt var det paa bryggen ogsaa av landliggere fra byen; én skulde ned til dampskibet, se kendinger fra byen og spørge nyt.
«Aak! — er di her, frk. Pittersen?» la en dame sig udover rækværket ombord, saa skarringen skar gennem somlen paa bryggen; hun kunde ikke vente, til skibet kom indtil.
«Aa ja, koffor ikje?» blev det svart, frøken Pettersen svinged sig rundt paa hælen.
«Aa di og, frøken Müller?» kom én til.
«Aa ja, eg sku ’kje annet tro!» svarte hun paa dampen.
