Denne siden er korrekturlest
Baard, ældste sønnen paa Øiren, strøg opover til Huldr’en med en kjyraklave i middagsstunden; de kunde altid bruge ham, naar det var mindre vandt arbeide. De kunde nok ventet ogsaa; men de furte saa paa, hvad han tog sig til deroppe. Det var saa underligt; i 2—3 dage hadde folk ikke set røg fra smedjen hans eller hørt sang fra slæggen.
Han drog i ytterdøren stilt og keg ind. Døren ind til det avpanelte kammers stod halvt aaben; Huldr’en sad paa sængekanten foroverbøiet, med albuerne støttet i knærne og ansigtet i hænderne.
Baard trak ytterdøren lidt mer op og hosted. Huldr’en blev siddende. — Baard gik ind, men blev staaende ved døren.
