Denne siden er korrekturlest
— — Regnet sang ned gennem zinkrenden og spruted fremover fortoget, og der var bare en to-tre ude paa hele Torvet.
— — Hvor skulde han hen?
Øinene faldt nedpaa, og ansigtet blev slapt. — — Smee-Marie? — — tja! — — men det var vel til hende, de tænkte sig, de andre. — —
Et stærkt vindkast kom og bøied paa regnhatspilerne.
Saa gled han nedover Torvet paa skraa mod Hollændergaden; det var for tidlig at gaa hjem og krabbe sig op paa loftet med det samme. Han vilde bare bortover et stykke, did hvor gaden begyndte, og se ind i den.
— — Vetle-Brita var saa myg i lemmerne, naar hun gik, — hele Vetle-Brita var blit saa myg ligesom. — — — Og hun hadde slig sid stak, — og det var saa fint! — — — —
