lære, interesserede ham kun halvt, fordi han aldrig kunde blive vis paa, om det var sandt eller ikke. Og var det ikke sandt, saa skulde ingen Pokker faa narret ham til at lære om Slanger, som kunde snakke, eller Kjør, der aad hinanden op.
Kun et eneste Afsnit af Bibelhistorien kunde han; men det kunde han ogsaa til Punkt og Prikke; og det var Historien om Jacob, Kjæltringen, der snød sig gjennem Livet og endte som Patriark i Himmelen.
Den christelige Skole-Undervisning havde beskjærmet Tørres Snørtevolds Barndom og Opvæxt mod enhver anden Fortællingsbog end Bibelhistorien. Hverken han eller hans Kammerater havde nogensinde faaet verdslige Helte at sværme for som Robinson eller Tordenskjold; en enkelt, som var Lærerens Yndling, slog sig paa Joseph, der naaede saa høit i Pharaos Gunst; de stærke Gutter derimod tyggede Tobak og tænkte paa Samson; men Jacob! — han var det store Forbillede, Jacob, som forstod sig baade paa Folk og Kretur.
Og alting gik godt for ham, og alting var ham tilladt, og aldrig gjorde Gud Jacob noget
