Men Gustav Krøger tog med Glæde imod hende nu, da han efter sin Kones Død havde faaet Vinduer og Døre op igjen, hun var netop en Dame efter hans Sind munter og frygtløs, en Dame, med hvem man kunde tale om alt muligt, i høi Grad indtagende og alligevel sikker overfor Mændene, som en, der havde gjennemgaaet alt og vidste Besked.
Ikkun Tante Sofie, som var Krøgers ældre Søster, hun var den eneste i Huset, som ikke kunde fordrage den smukke fraskilte Frue.
»Det er ikke for det«, sagde Tante Sofie, »at hun er saa fri paa det, og plent skal snakke om alt det uanstændigste, som fin's —«
»Jamen, synes De ikke ofte, det gaar vel vidt?« spurgte Fru Knudsen forsigtig og rødmede — som hun saa let gjorde.
»Slet ikke, slet ikke!« raabte Tante Sofie og rettede sin fyldige Overkrop, »det er netop godt, at der tales om Tingene; det har alle godt af og de unge Piger ikke minst.«
»Tror De virkelig, Julie har godt af —«
»For den Sags Skyld kan hun gjerne omgaas Fru Steiner, men hvad der ærgrer mig«, sagde Tante Sofie og bøiede sig frem over sit
