for et Par Aar siden døde og blev begravet under stor Deltagelse som en sjelden Kvinde af Menigheden.
Deres eneste Barn Julie var ved Moderens Død voxen Pige — bleg og fin med tyndt Blod og rødligt Haar. Under hele sin Opvæxt droges hun mest til Moderen, hvis Bekymringer og religiøse Surhed passede med Skolens Kjedsommelighed, med den unge Piges fortrykte Sind under Konfirmationstiden og med den begyndende legemlige Udviklings Pinagtigheder.
Men senere saa det ud til, at Faderens Natur mer og mer slog ud i hende. Hun kom hjem fra et Pensionat i Udlandet som en latter mild og modig ung Dame — til stor Sorg for hendes Moders vidtløftige Vennekreds, der bestandig havde havt saa stort et Haab til den sure lille Julie, som saa tidligt blev alvorlig.
Dertil kom, at Julie fik en Veninde i en ung Frue, som imidlertid var kommen til Byen — en Veninde, som strax skilte Julie fra de bekymrede Damer.
Fru Steiner var som ganske ung bleven gift med en rig Grosserer i Christiania — men da hun allerede strax kom underveir med, at
