»Aa jeg generede mig ikke; jeg var jo rigere end dem allesammen!« sagde han og lo med sine stærke Tænder imod hende, saa hun atter trak sig lidt bagover.
Imidlertid var han nu kommen paa Glid, og han fortalte hende — som til en fortrolig Ven — alt det, han havde udrettet i disse Aar. Saa meget saa han strax, at der ikke længer var Tale om at gjøre Nar af ham; det gjaldt om foreløbig at lade Fortiden være glemt og tage hende varmt i Farten, mens han stod i sin Glans og hun uden Støtte.
Og en Magt kom over ham ved Tanken om, at han var nær ved sin Ungdoms aller umuligste Drøm; denne Kvinde, som havde været og endnu var ham den mest blændende, som havde staaet saa svimlende høit, hende var der en Mulighed til at faa under sig; han vilde kysse denne hvide Nakke — og bøie den; Elskoven flammede i ham sammen med noget af Hævnen, saaledes som han maatte elske Kvinderne.
Hun havde glemt sine Beregninger og kjendte sig afvæbnet. Den Styrke, hun allerede paa en vis Maade havde beundret hos Bonde-
