Tørres betragtede ham med Ærbødighed og gjentog sin Lexe: om her ikke skulde være Plads for en Gut?
»Hvad Slags Gut?« spurgte den fine Herre.
»Krambodgut —« svarede Tørres.
»Ser nærmest ud som Sjøhusdreng,« sagde den fine Herre og gik rundt Tørres og mønstrede ham. Den lille Dame var skrækkelig fuld af Latter.
Men Tørres selv lod Øinene gaa rundt over al den Masse af Varer; mon hvor mange Penge her laa for?
Den fine Herre fortsatte – nærmest forat opmuntre Damerne – sin Examination af den lange Bondegut.
»Hvad er Deres Navn?« – spurgte han med Lorgnet.
»Tørres Snørtevold.«
Den unge Dame fik et Anfald og maatte pudse sin Næse henne i en Krog.
»Et velklingende Navn,« sagde den fine Herre, »og i hvilken Branche har De helst Lyst til at arbeide?«
Det forstod ikke Tørres; men han svarede alligevel: »Jeg vil sælge.«
