læse Vers høit for sin Kone — af de gode berømte Vers, vilde han selv uddanne sin Smag og sit Øre og saaledes fremelske det Talent, som beklagelsesvis saa længe havde ligget udyrket i ham.
Men inden han vidste Ord af, var hans lille Hjem et Samlingssted for Ungdom og Glæde, hvor man ganske vist morede sig, men hvor der ingen Plads levnedes Literaturen, ingen Jordbund for Talentet.
Han beklagede sig for sin Kone; og et Par Dage efter sagde Tørres Wold tilfældigvis:
»Du Jessen! jeg synes, det er underligt af Dig — Du, som har saa mange høiere Interesser, at Du kan være nøid med slige Selskaber, hvor der bare tjases og spises.«
»Hvem siger, at jeg er fornøiet?« svarede Hr. Jessen bittert og strøg sig over Panden.
»Men Kjære! — det faar da være Du, som angiver Tonen. Du maatte kunne finde paa noget, der kunde løfte os andre.«
»Anton læser saa yndigt —,« sagde Fruen uden at se op fra sit Arbeide.
»Læser han? — hvad læser han?« — spurgte Tørres overrasket.
