Alt mange Gange, fra han kom her i Huset, havde Tørres Wolds brændende Attraa kredset om den høie Fru Knudsen — saa vidt forskjellig fra lille Frøken Thorsen og hans andre Smaadamer. Og der var ogsaa en Tid, hvor hans Livs største Plan endte med at gifte sig med Fru Knudsen og drive Forretningen op, indtil Brandt var knust og Hævnen fuldbyrdet.
Men nu gik hans lange Plan langt forbi; og han maatte ikke bringes af Veien af disse Kvindfolk. Han mødte kold hver Morgen — han ogsaa; men Uroen greb ham udover Dagen, saa han mangen Gang ikke viste andet Raad end at gaa ned paa Søhuset og plage Livet af Simon Varhoug med sine Omkalfatringer.
Naar hun sad bøiet over sin Pult, saa han bare kunde se den klare Pande med det glatte sorte Haar, de staerke Øienbryn og Øienlaagene blødt hvælvede over de store Øine, kunde han gribes af en svimlende Lyst til at hoppe ned af sin Krak og løbe hen og tage hende. Og naar de sammen — som nu udover Vaaren — arbeidede til sent paa Aftenen med de nye
