yderst upaalideligt, som kun nogle faa Udvalgte turde stelle med uden at fare vild. Fra Udenverdenen, hvor ikke en eneste af dem havde været, kom alt det Onde, vi herhjemme maatte holde os fra Livet; Bøger, Billeder, Tanker og Ideer — alt var farligt, hele Tiden var farlig — selve Luften! hver Sol, som gik op, skræmte dem med nyt Lys, de lukkede og stængte for de kvalme Ovnekroge.«
Tørres havde vanskeligt for at følge Præsten, naar denne blev ivrig; men alligevel hørte han nøie efter hvert Ord.
»Jeg var selv svært religiøs dengang,« fort satte Opstad, men greb sig strax, »det vil da sige, jeg er det ikke mindre nu, men paa en anden Maade — forstaar De.«
Tørres forstod godt og den anden blev ved:
»Derfor led jeg ogsaa mest af Præsten.«
«Var han ogsaa med?«
»Ja, han var nu den værste; for han kunde tale sig selv og de andre saaledes op i Sinne, at endog Kvindfolkene blev ligesom galne, og førte hans Præk videre som et Korstog, skjældte og fordømte Bøger og fjerne Medmennesker, de bare vidste Navnet paa. Jeg sagde aldrig et
