et pent Føderaad — som de Gamle paa Landet, — han skimtede T. Wold i store Guldbogstaver over begge de konkurrerende Forretninger.
Først af alle Fruentimmer, han i sit Liv havde seet, stod Fru Steiner. Hendes udfordrende Skjønhed, hendes vexlende Maade at være paa: snart fjern og utilgjængelig som noget uhyre fint udenlandsk, snart lige indpaa som en Kammerat; og dernæst: at hun, som bedaarede alle Mænd og imponerede alle Kvinder, hun var en af de Fraskilte! hun var etslags utryg Enke, der havde en levende Mand, der gik igjen; hun var havende, men dog ikke rigtig løs; hun var ligesom mærket med Skriftens Ord som en Forskudt, og dog samledes Mændene om hende. Længe havde Tørres ikke kunnet forstaa, at Konen frivillig kunde gaa fra Manden, som eiede Gaarden og det hele. Men da han fik vide, at hun havde flere Tusind om Aaret af Manden — uden at arbeide eller være Kone for ham, da blev hun ham noget næsten ophøiet gaadefuldt, som han blindt maatte beundre.
10*
