Hopp til innhold

Side:Kielland JACOB.djvu/136

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
130

Kraft« kunde maaske blive rig; men han vilde ingensinde naa op til de Høider, hvor Bankchef Christensen levede og regjerede.

Men for Tørres Wold var dette Møde en Begivenhed, som paa en Gang løftede ham mangfoldige Trin ivejret. At han var kaldt til privat Samtale med Byens første Pengemand var en uhørt Udmærkelse for en Krambodgut; og det styrkede først og fremmest hans Stilling hos Fru Knudsen.

Vel var han efter Hr. Jessens pludselige Bortgang bleven Førstemand, fordi der var ikke nogen anden. Men Fruen følte sig ingenlunde sikker paa, at han var Stillingen voxen. Dertil kom, at Gustav Krøger bestandig havde noget at sige paa Tørres.

Det var endog kommen dertil, at Krøger kun sjeldent besøgte hende i Kontoret; og da han sidste Gang var der, havde han meddelt hende, at Hr. Jessen var antaget som Førstemand hos Brandt, — han havde ikke kunnet gjøre andet — sagde Krøger, i Tider, hvor alt gik ud paa Konkurrence. —

Vistnok saa hun, at Tørres Wold var en udmærket Udsælger, hendes Omsætning tog et