Hopp til innhold

Side:Kielland JACOB.djvu/124

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
118

»Jeg vilde ønske, Jessen kom imorgen, her blir nok at gjøre.«

Medens Dagen gik paa denne Maade i Cornelius Knudsens Forretning, var der meget stille ved Siden af — i Brandt’s store Lokale. Butikfolkene løb af og til ud paa Gaden eller gjorde sig Ærinder, forat iagttage de nye Opstillinger og den store Tilstrømning hos Naboen.

Men Gustav Krøger selv mærkede Ingenting, og da Julie ved Middagsbordet vilde fortælle om, at hun og Fru Steiner havde været inde og seet paa Hr. Wolds Forandringer, brød han Samtalen af og vilde ikke høre.

Da han imidlertid efter sin Middagssøvn kom ned i sin Forretning, slog det ham, hvor ensomt der var.

»Stygt Veir; Folk holder sig hjemme,« sagde han i Forbigaaende til sin Førstemand.

»Folk gaar en anden Vei idag,« svarede denne.

Krøger tog sin Hat og gik udenfor.

Udstillingen i Vinduerne fandt han hæslig; men da han vilde gaa ind og hilse paa Fruen, saa han gjennem Glasdøren Butiken fuld af Folk