færdige Uldsager udover Disken og oppe i Hylderne, som syntes fyldte med Uld i alle Farver og Finheder.
Men størst var dog Overraskelsen over den nederste Del af Butiken, som før havde været halvmørk. Der straalede nu nye Gasblus, medens hele Afdelingen fra Loft til Gulv var skinnende hvid. Her havde Tørres og Frøken Thorsen samlet alt, hvad der fandtes af hvide Varer i en ødsel Udstilling.
Fra Hylderne, som vare fulde af Servietter, hang brede Damaskesduge helt ned til Gulvet i rigelige Folder — ligesom Gletchere; Theduge med store Bouquetter og brede Border, Fryndse-Servietter i Pakker med Silkebaand om; Disken bedækket med skinnende hvidt Undertøi for Damer og Børn; Indfældninger og Broderier til Chemiser og Benklæder, Kniplinger, Linneder, Lommetørklæder, Mellemværk, hvide Skjørter, — en Duft af rent havde forvandlet denne Afkrog til det mest tiltrækkende Sted for Damerne; og den gamle Deling af Butiken var brudt med et Slag.
Derved opstod unægtelig en hel Del Forvirring; men det ligte Tørres godt; han vilde,