Ligesom Gustav Krøger — skønt Indehaver af den store Forretning aldrig blev fuldt ud hjemme i Byen, saaledes var ogsaa Overlærer Hamre en ensom Person. Der stod den Kulde af dem begge, at de holdt sig for klogere end andre. I Skolen var man paa Lur efter Overlæreren: om han skulde lære noget farligt, og i det kommunale Liv vogtede man sig vel for at slippe Krøger ind.
Da hele Byen saaledes i al Stilhed vendte sine Pigger mod dem, fandt de sig vel i hinandens Selskab; og mens de fra først af i Læsning og Samtaler virkelig holdt sig langt forud for de andre, mærkede de ikke selv, at den lille By i Aarenes Løb ogsaa fik Bugt med dem, fik dem til at kredse i mindre og mindre Kredse om de samme Tanker og de samme Toddyglas.
Krøger sagde til Hamre: »Hvor langt er Du kommen?« og saa fortalte Overlæreren om den Bog for Folkeskolen, han vilde skrive.
Den skulde begynde saaledes: Naar Du træder ud paa Gaden, træder Du paa en fast Brolægning; — hvem har lagt den? — og hvem har betalt Arbejdet?
