Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/49

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
51
NOVELLETTER

Denne vendte sit Hoved mod ham, saaledes at Ingen uden Charles kunde se hans Ansigt. Først famlede han med Øinene opover sin gamle Vens Skikkelse; men saa slog han dem fuldt op, og idet han fæstede dem paa Charles, sagde han halvhøit: „Charlie!“

Det var længe siden Charles havde hørt det gamle Kjælenavn. Han stirrede ind i det velkjendte Ansigt, og først nu saa han, hvormeget det var forandret paa det sidste. Det var ham, som om han læste en sørgelig Historie om sig selv.

Et Par Secunder stod de saaledes, og over Alphonses Træk gled der et Udtryk af Hjælpeløshed og Bønfaldelse, som Charles kjendte saa godt fra Skoledagene, naar Alphonse kom springende i sidste Øieblik og skulde have sin Stil skrevet.

„Er du færdig med Journal amusant?“ spurgte Charles med tykt Mæle.

„Ja væsrsaagod!“ svarede Alphonse hurtigt. Han rakte ham Bladet og fik idetsamme fat i Charles’s Tommelfinger. Han kneb den og hviskede: „Tak!“ — derpaa tømte han Glasset.

Charles gik hen til den fremmede Herre, der sad ved Døren: „Giv mig Vexelen.“

„De har altsaa ikke Brug for vor Assistance?“

„Nei Tak.“

„Saameget desto bedre,“ sagde den Fremmede og rakte Charles et sammenlagt blaat Papir; derpaa betalte han sin Kaffe og gik. —

— Madame Virginie reiste sig med et lidet Skrig: „Alphonse! — o min Gud! Monsieur Alphonse er syg.“

Han gled ned af Stolen, Skuldrene skjød sig op, og Hovedet faldt til den ene Side. Han blev siddende paa Gulvet med Ryggen mod Stolen.

Der blev Bevægelse blandt de nærmeste; Doktoren sprang til og lagde sig paa Knæ. Da han saa Alphonse i Ansigtet, studsede han lidt. Han tog hans Haand, som for at føle Pulsen, og bøiede sig idetsamme hen over Glasset, der stod paa Kanten af Bordet.

Med en liden Haandbevægelse stødte han til det, saa at det faldt paa Gulvet og knustes. Derpaa lagde han den Dødes Haand ned og bandt ham et Lommetørklæde om Hagen.

Da først forstod de Andre, hvad der var sket: Død? — er han død — Doktor? — Monsieur Alphonse død?

„Et Hjerteslag,“ svarede Lægen.

En kom løbende med Vand, en Anden med Eddikke; mellem Latter og Raab hørte man Ballerne karambolere paa den indre Billard.

Hys! blev der hvisket; hys! gjentoges det, og Stilheden udbredte

4*