hørte en Herre sige til sin Sidemand: „Det skulde bare have været i min Fars Tid.“
Nu tog det ene Ord det andet, og Situationen blev yderst pinlig.
Fruen, der altid havde et Øre med Herrernes Samtale, da hun kjendte sin Mands Heftighed, kom strax hen i Døren:
„Hvad er det? — Adjunkt Hansen!“
„Aa — Deres Søn har forløbet sig en Smule," svarede denne.
„Mod sin egen Far! Herregud — han maa have drukket formeget. Kjæere Hansen! se til at faa ham ud.“
Adjunkten, der var mere velvillig end diplomatisk, og som desuden — hvilket er sjeldnere end man tror ved en gammel Lærer — var afholdt af sine forrige Disciple, gik hen og tog Studenten uden videre under Armen: „Kom skal vi To gaa os en Tur i Haven.“
Den unge Mand vendte sig heftigt; men da han saa, at det var den gamle Lærer, og da han paa samme Tid fik et bønligt, bekymret Blik fra Moderen, lod han sig uden Modstand føre bort.
I Døren hørte han Sagføreren, som han aldrig havde kunnet fordrage, sige noget om Ægget, der vilde lære Hønen at værpe, hvilken Vittighed blev modtaget med stormende Latter. Der gik et Ryk i ham; men Adjunkten holdt godt fast, og ud kom de.
Det varede længe, inden den gamle Lærer kunde faa ham saavidt beroliget, at han blev modtagelig for Ræson. Skuffelsen og den bitre Fornemmelse af at være bleven uens med Faderen, og ikke mindst det krænkende i at være bleven behandlet som Dreng i saa Manges Nærværelse, — maatte faa rase ud en Stund.
Men tilslut blev han rolig, satte sig hos sin gamle Ven, og denne forklarede ham nu, at det maatte være stødende for en ældre Mand at lade sig vise tilrette af et ganske ungt Menneske.
„Ja, men jeg havde Ret!“ sagde Studenten vel for tyvende Gang.
„Godt, godt! men alligevel maa du ikke give dig Mine af at ville være klogere end din egen Far.“
„Men Far sa’ jo selv, at hban vilde have det saa!“
„Hvad behager? naar har din Fader sagt det?“ — Adjunkten begyndte næsten at tro, at Vinen var gaaet den unge Herre til Hovedet.
„Ved Bordet — i Talen!“ raabte denne.
„Ved Bordet — ja! i Talen — ja! Men ser du, det er en helt anden Sag. Sligt lader sig vel sige — især i en Tale; men det er aldeles ikke Meningen, at det skal gjennemføres i Praxis. Nei,
3*
