MARGRETE (ser ud). Nu kommer vist snart Lorentz.
FOGDEN (skriver). — varetage mit Embede —
MARGRETE. — idet jeg uden mit Vidende (han vil stanse) er geraadet —
FOGDEN (skriver). — geraadet — det var et godt Ord —
MARGRETE. — i en betydelig Kassemangel —
FOGDEN (lægger Pennen). Nei — nei — jeg gjør det ikke, aldeles ikke! — hvad skal du med dette skrækkelige Ord? Kan du ikke omskrive eller antyde — eller noget sligt!
MARGRETE. Kjære Far! — det er jo bare et Ryk — ved du, saa er det hele over.
FOGDEN (skriver). Se saa! — der staar det! (lægger sig tilbage i Stolen). Puh! — det var en Øientand — Hr. Doktor!
MARGRETE (dikterer). Derfor ønsker jeg at gaa over i en anden Stilling —
FOGDEN (bønligt). — Kunde du ikke være lidt mere juridisk — (skriver) i en anden Stilling —
MARGRETE. — hvisaarsag jeg herved underdanigst ansøger og anholder om —
FOGDEN. — Det var bedre! — ansøger og anholder om —
MARGRETE. — i Naade at blive entlediget fra mit Embede.
FOGDEN. — entlediget — et smukt Ord! — fra mit Embede. — Hvad mere?
MARGRETE. Der er ikke mere.
FOGDEN. Ikke mere? har du nogensinde i dit Liv seet en Embedsmand forfatte et saa latterligt kort Dokument! — det vilde være en Skam at komme med sligt! — lad mig læse det igjennem.
MARGRETE (lægger Papiret sammen). Nei Far, det er der ikke Tid til. Klokken er over sex, vi kan vente vore Gjæster strax. Put nu din Afskedsansøgning i Lommen —.
FOGDEN. Bah! — Afskedsansøgning! — uden Underskrift — i det høieste etslags Concept.
MARGRETE. Det er godt nok til din Ven Lorentz; lad ham læse det iaften, naar de andre ere gaaede.
FOGDEN. Aa hvad tænker du paa! — du kjender jo ikke Sorenskriverens Plan. Ser du — Ross vil, at jeg —
MARGRETE (ser ud af Vinduet).
FOGDEN (ræd). Ser du ham?
MARGRETE. Nei ikke endnu; men han er her vist strax. (stikker ham Papiret i Haanden) Se saa Far! — frisk Mod! — jeg skal hjælpe dig; men nu maa jeg pynte mig og ordne lidt til Gjæsterne (ud tilvenstre).
18*
