Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
PAA HJEMVEIEN.
Proverbe i en Akt.
(Omarbeidet 1887)

PERSONER: Fru Marie Worm. — Grosserer Henrik Worm. — Otto deres Søn — 15 Aar. — Fru Caroline Strøm. — Pastor Andersen. — Jomfru Hansen og Sypiger.

Handlingen foregaar i en norsk Kystby en Sommeraften.

Stort Værelse. To Vinduer paa Bagvæggen og en Glasdør imellem; man ser ud paa en stille Gade i Eftermiddagssol. I Vinduerne hænger Uldvarer, Garn, strikkede Sager og færdige Klær; der er Klokke paa Døren, som slaar et Slag, naar nogen gaar eller kommer. Tvers foran Indgangsdøren staar en bred Disk — aaben til alle Sider, og paa Disken ligger der ogsaa Tøi o. s. v. Tilbage paa høire Væg er Dør ind til Systuen, midt paa Samme Væg er Vindu, som vender mod Havnen, og ud ifra Vinduet lidt længer fremme staar Symaskinen. Den venste Del af Scenen er møbleret som Dagligstue, Dør ind til Barnekamret.

Naar Tæppet gaar op, sidder Fru Worm ved Symaskinen; Jomfru Hansen staar ved Siden og rækker hende nogle Papirer.

FRU WORM (tager dem). To Kasser og tre Pakker Udltrøier — alt forsvarligt pakket?

JOMFRU HANSEN. Ja Frue! — som sædvanligt. Kjøreren har jeg ogsaa tilsagt; han er vist alt nede i Gaarden.

FRU WORM. Er da DAmpskibet — er det saa nær?

JOMFRU HANSEN. Det skal være i ydre Fjorden — siger de.

FRU WORM. Det er bedst De følger med ned paa Expeditionen. Leverer Varebrevene tilbage.)

JOMFRU HANSEN. Ja gjerne. Jeg var der forresten for et Øieblik siden; de sagde, Dampskibet blev liggende omtrent en Time; saa der er Tid nok.

16*