Hopp til innhold

Side:Ketil Motzfeldt - Dagbøger 1854–1889.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

givende om, hvorvidt Hs. Majst. fandt Hentydningerne at burde have Plads i Betænkningen eller ikke indeholdtes ikke i Brevet, i hvilket der heller ikke ytredes noget i Henseende til Spørgsmaalet om Birch-R.s overtagelse af Statsminister-Embedet.

Statsraads-Mødet Dagen efter begyndte med en Meddelelse af Petersen om, at han ved den fra Hs. Majst. modtagne Skrivelse fandt sig foranlediget til at søge Afsked. Jeg tog derefter Ordet med Forklaring om, strax ved Brevets oplæsning at have faaet det Indtryk at saa maatte blive Tilfælde. Derhos mente jeg, at eftersom vi Alle havde handlet i fuldkommen overensstemmelse med Præses, forekom det mig som der maatte være fuld Grund, ogsaa for os Andre, til i nærværende Tilfælde at handle som han. Denne min Betragtningsmaade fandt imidlertid ikke Anklang, imedens dog ingen ytrede sig imod den af Præses for sit Vedkommende nærede opfatning.

Manthey fremlagde derefter Udkast til Indstilling om Sibberns Afskeds-Ansøgning. Udkastet var umotiveret ligesom Ansøgningen. Efter Forslag af mig og adskillig Forhandling desangaaende enedes man om at bruge den Form, at «da det tør antages, at denne Ansøgning ikke er uden Forbindelse med nogle Punkter i en af Regjeringen under 21de Oktbr. sidstleden i Underdanighed afgiven Betænkning, om hvilke Deres Majestæt ved naadigst Dictamen i Statsraadet den 16 d. M. har forlangt yderligere Forklaring, tillade vi os under denne Forudsætning underdanigst at tilraade at Afgjørelsen af nærværende underdanigste Ansøgning udsættes.» (ordene under denne Forudsætning bleve indbragte af Møinichen).

Indstillingen afgik til Stockholm den 25 Novbr., og samme Dag afgik en underdanigst Skrivelse fra Petersen, hvori blandt Andet udtaltes, at da han med Beklagelse havde erfaret at have paadraget sig Kongens Mishag, maatte han forudsætte at Hs. Majestæt ikke kunde være tjent med at han skulde beholde sin Stilling, men haabede dog at Hs. Majst. naadigst vilde tillade ham at opsætte med definitivt at anmelde sit Ønske om Afsked indtil det kunde ske i Forbindelse med den Forklaring Regjeringen havde at afgive som Følge af naadigst Dictamen den 16 Novbr.

Fra Bretteville var der ogsaa kommet Brev til Petersen dateret 18 Novbr. Det blev, som sædvanligt med saadanne Skrivelser til Præses, meddelt til Regjeringens øvrige Medlemmer. Der var i Brevet ingen Forklaring om hvad der havde bevirket omslaget i Brettevilles Omdømme af Betænkningen fra dengang da han til mig ytrede sin ubetingede Tilfredshed med den; men at omslag havde fundet Sted fremgik jo vistnok deraf, at han berettede i Breve til Manthey at have ytret, under 17 Oktbr., at Tiraden angaaende det Manderströmske Cirkulære burde udgaa, og under 28 Oktbr. at Sibberns Udtrædelse var at befrygte saafremt Cirkulæret paa nogen Maade kom til at