Af U A. Motzfeldt fik jeg vide i Middags, at Friele til ham havde talt om den Manderströmske Note. Jeg søgte derfor Dunker, som maatte strax søge Meidell.
5 december. Isøndags lik Stang Indstillingen fra Birch-Reichenwald og idag talte han om den. Selvfølgelig svare ilde. De omtvistede Punkter burde aldrig været indtagne, fornemmelig ikke Noten være tilsigtet. Han havde i sin Tid allerede beklaget Indiskretionen ved at give Samme til Storthinget. Det kunde vel være tjenligt til personlig Justifikation at rykke frem med disse Omstændigheder, men ikke for Sagen. Stang beklagede i det Hele det Resultat, hvortil man i Betænkningen er kommen. Tiden er netop efter hans Mening gunstig til at forhandle; man gjør dette bedst netop naar man har lidt Uret. Svenskerne kunne nu lægge Betænkningen for Europa med Forklaring om at vi ere uvillige til Alt. Som Svenske vilde han været glad i Betænkningen. Storthingets Udtalelse forelaa vistnok, men man kunde give Forklaring til næste Storthing; nu gjaldt at sætte en stærk Commission.
Alt sagt naturligvis med sædvanlig sødladen Tone. Jeg skulde ikke taalt det.
Birch–Reichenwald fik Anledning til at forklare, hvorledes han i sin Tid havde henvist til Stang for Raadets Suppleren, men at Kongen dengang sagde at derom ikke var Tale, og det paa en Maade der afskar al Adgang til at spørge om Grund. Ved Antydning om at Tiderne jo nu kunne have forandret sig, mange Forsikringer om at han ikke paa nogen Maade kunde lade sig bevæge til at træde ind igjen.
6 december. Statsraad idag. Petersen Brev fra Kongen. Harmonerer ikke just med Telegrammet. God og stærk Stemning hos vort Personale nu som jeg troer. Skjelderup berettede at Kildal i Statsrevisionen har gjort Rede for saavel Betænkningen som den yderligere Forklaring. – Hvad er Planen med Brettevilles Constitution som Statsminister? Og er den Sibberns? – – Igaar talte jeg med Schweigaard og leverede ham Betænkningen med Forklaring til Gjennemlæsning.
Under sit Ophold paa Værnø-Kloster Sommeren 1861 fik Sibbern efter Anmodning tilsendt fra Birch-Reichenwald de første Afsnit af et Concept til Betænkning i Revisions-Sagen, og han skrev da, at efter en rigtignok ikkun flygtig Gjennemlæsning kunde han ikke Andet end lykønske til Værket. Hentydningen til det Manderströmske Circulære fandt han dog burde udgaa, uagtet den er-