Side:Ketil Motzfeldt - Dagbøger 1854–1889.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Aall (Formand), Hagerup, Ueland, Stabell, Schweigaard, Baggerud, Valstad, U. A. Motzfeldt, Lange, J. Sverdrup, Schydz, K. Motzfeldt (Secretær), Jensen, Daa, Præst Bergh.

Comiteen samledes i Lagthinget Em. Kl. 6 Onsdag efter at Prop. var indkommen Kl. 1 Em.

Forhandlingerne dreiede sig strax om det Spørgsmaal, hvorvidt Comiteen skulde søge de Oplysninger, som havde været meddelt de 12. Derhen ytrede jeg mig strax meget bestemt. Ligesaa Baggerud og J. Sverdrup, tildels Daa. – Ueland havde ogsaa samme Mening, og var meget misfornøiet med den af statholderen brugte Fremgangsmaade. U. A. Motzfeldt og Valstad ytrede sig ikke derom i saa stærke Udtryk.

Tilsidst enedes man saaledes, at Formand og Secretær begave sig til Statholderen for at søge Adgang for Comiteen til at erholde Oplysningerne. Vi forstyrrede H. Exc. i et Parti. Ved at erfare vort Erinde blev han meget fortørnet og begyndte med at erklære sig ude af Stand til at opfylde Forlangendet. Lidt efter lidt gav han efter. Jeg forklarede at Dokumenternes Indhold igrunden var Comiteens Medlemmer temmelig ligegyldigt, at man vel neppe vilde se synderlig paa dem, og at det var Adgangen til at se dem der var Spørgsmaal om. H. Exc. forhørte sig om hvem Comiteens nye Medlemmer vare. Til Daa gjorde han Bemærkning at «Avisskrivere ikke ere paalidelige», hvortil jeg svarede at «Stabell allerede var gjort bekjendt med Sagen». Da Sverdrups Navn vakte Betænkeligheder, mente jeg at der just ikke var synderlig Forskjel ved denne Leilighed at gjøre paa Sverdrup og Ueland.

Resultatet blev at Comiteens nye Medlemmer skulde komme næste Fm. Kl. 10 for at blive bekjendte med Dokumenterne. – Da Comiteen hermed gjordes bekjendt, fortsatte Schweigaard med sin saare ubehagelige og tirrende Ytringsmaade. Sverdrup fandt det upassende at Dokumenterne ikke bleve Comiteen meddelte og Schweigaard tog deraf strax Anledning til at foreslaa at man skulde anse sig for af Statholderen at være negtet den begjærede Adgang. Han fik dog intet Medhold. Tilsidst blev der Spørgsmaal om hvorvidt man skulde samles i Storthingslokalet eller begive sig enkeltvis ned i Stiftsgaarden. Flere ytrede sig for den sidste Mening, men Schweigaard vedblev spottende at tale om hvor nyttigt det var at gjøre Demonstrationen publik ved at begive sig til Statholderen i Procession. Discussionen endte efterat jeg henvendte mig til Schweigaard med Forklaring om at forsaavidt han vilde tilintetgjøre enhver Udsigt til Forsoning af de ved denne dumme Historie vakte Uvillier, saa burde han fortsætte i den valgte Tone.

Torsdag Morgen mødtes Daa og jeg hos Aall Denne viste et Udkast til Comite-Indstilling, der ikke var efter min Smag, og