kjendte med Formerne, og disse bør overholdes. Han henstiller til Aall at foranledige sagen behandlet paa grundlovmæssig Maade.
Birch-R. Naar her af Forskjellige tales snart om Kongen, snart om Regjeringen, snart om et enkelt Medlem af denne, synes det fornødent at gjøre opmærksom paa, at ligesom Kongens Navn bør være udenfor Discussionen, saaledes er der efter Aalls Fremstilling kun Grund til at nævne et enkelt Medlem af Regjeringen, der har handlet i sagen, og denne kan saaledes paa ingen Maade betragtes som en Regjerings-Sag.
Aall erkjendte Rigtigheden heraf.
Hagerup. Meddelelsen grunder sig paa en privat Skrivelse fra Kongen til Statholderen. Flere her i Forsamlingen erindrer vistnok at man i 1848 opholdt sig over at Statholderen meddelte sig til ganske enkelte Medlemmer af den da i Storthinget valgte Comite, hvilken sidste derfor kun indirekte fik sin Kundskab. Nu kalder han 12 Medlemmer, men heller ikke hermed er man fornøiet.
Fadum. Sagen maa søges bragt ind i de vante Former. Han henstiller derfor til Præsidenten at foranledige Møde for lukkede Døre for at faa Beslutning om hvad der skal foretages.
Johnsen. Foretrækker ogsaa for Hemmelighedens Skyld Møde for lukkede Døre, og foreslaar at der gjøres Forsøg dertil.
Baggerud gjør opmærksom paa Forskjellen fra hvad der foregik i 1848. Man kjender her Intet til Beskaffenheden af Mødet med de 12, og navnlig ikke om deri kan ligge nogen Forberedelse til senere Beslutninger. Havde man i Lørdags under Møde for lukkede Døre meddelt sig, saa havde sagen staaet anderledes nu.
Aall. Man har lovet ikke at meddele Alt hvad der passerede i Mødet. Man har senere confereret om hvad man kunde sige, og igjen henvendt sig derom til Statholderen.
Byfoged Petersen. Om at visse sagers Beskaffenhed vistnok kan fordre en særegen Behandlingsmaade fra Regj.s side og Garanti maa søges i Personligheder. Men efter hvad han har hørt, antager han Intet til Hinder for at Præsid. snarest muligt i Møde for lukkede Døre gjør det Passerede til Gjenstand for Meddelelse.
Ueland er saa taabelig at han netop troede at have brugt den delicateste Maade i en saa kilden sag. Man maatte ikke tro at de 12 ikke havde overveiet om de ogsaa burde være Mellemmænd. Men hvad vilde man vel de skulde gjort? Skulde man været saa ubeskeden ikke at møde eller ikke at ville høre. Havde man havt anden Udvei, vilde man vist have brugt den. Nu har man taget sagen ilde op – men hvad skulde de 12 have gjort.
Aall som ingenlunde finder Bestyrelsen af dette Møde behagelig, antager at der i al Fald ikke kan være Fare ved alene at høre Meddelelsen. I dette sidste var
