de Bortgaaende havde ventet bedre Kameratskab. Han vidste ikke hvori Nogen havde forgaaet sig Man var kaldt ned til Statholderen og der anmodet om at høre vigtige Dokumenter oplæse; skulde man da have sagt ikke at ville høre derpaa? Havde vel dette været sømmeligt? Havde han forgaaet sig, saa var han villig til at tage Tilrettevisning. Men han var sig bevidst, og antog at de øvrige 11 ligeledes vare sig bevidste at have handlet i den bedste Mening
Schweigaard omhandlede Forholdene i Sverige med den Hemmelige Comitee dersteds og forklarede at Kongen, der «har troet ikke at kunne faa nogen Saadan nedsat af Storthinget,» har, for at vise Storthinget al Opmærksomhed givet Meddelelsen paa denne Maade. Der kunde jo vistnok af Storthinget været opnævnt en Hemmelig Comitee til at modtage Meddelelserne, men Taleren holdt sig forvisset om at saa ikke vilde skeet om Forlangende derom var blevet fremsat. Forklaring om at det var meget let at finde Alt galt, og Tvivl om at Andre havde gjort det bedre end de 12. Formaning om at holde sammen i disse vanskelige Tider, istedetfor at komme i «Strid med sine Egne.»
Aall at «Kongen sikkerlig har ment det godt», og at Taleren som sagt gjentagende havde gjort Statholderen opmærksom paa det Ønskelige i en anden Fremgangsmaade.
Præst Bergh forstod ikke at man ikke kunde behandle Sagen i Storthing for lukkede Døre. Der maatte ialfald kunne fattes den Beslutning at vedlægge Protokollen Dokumenterne. Naar forøvrigt Aall havde antydet at man ikke vilde meddele Alt hvad der var tilkjendegivet de 12, maatte man udbede nærmere Forklaring.
Aall. De 12 havde fundet hvad først var dem tilladt at meddele mindre Tilstrækkeligt, og derfor erhvervet Samtykke til yderligere mundtlig Meddelelse. Naar denne nu skede, vidste han virkelig ikke Andet end at Forsamlingen havde faaet at vide «i det Væsentlige eller omtrent» hvad de 12 selv vidste.
Mossige. I alt Væsentligt enig med Bergh. Man var her kommen ind paa en bagvendt Vei, og han finder derfor at burde forlade Forsamlingen (hvilket han ogsaa gjorde), imedens
Aall gjorde Mossige vis paa at Kongen nødvendigvis maatte have tilsigtet Artighed imod Thinget
Johnsen havde Intet mod den brugte Fremgangsmaade. Klage over Budene. Imod at oplæsning fandt Sted nu i mange Medlemmers Fravær, og ønskede Storthing sat for lukkede Døre.
Aall. Yderligere Forklaring om den Budene givne Ordre.
Grøningsæter. Atter om utilbørlig Budsendelse.
Johnsen. Tilføiende om det Besynderlige i at Odelsthings- og Lagthings Præsidenterne ikke iblandt de Tilkaldte.
Enge opfordrer til Erklæring om man faar vide Alt eller ikke
