70
��Mange af Raadet forleded' han og til fiendske Taler. Tummelen steg til en frygtelig Grad. og Mange paa
engang Talte et underligt Sprog. med vilde truende Fagter. Nero mælede da i Angst til Fætteren Pasop : «Sandelig, hundrede Struher af Byens herligste Hunde Gjøre ei saadan Allarm, naar den klare, hrændende
Juli Kalder vor mægtige Slægt til Elskovs tryllende Glæder.» Taus tilnikkede Pasop sin Ven et smerteligt Bifald.
Endelig hæved' sin Røst den vise Senator og sagde: «Thi erkjendes for Ret : Hver Hund skal jages af
Raadet. Prygl og forsmædelig Tort skal drive fra hellige Tærskel Sligt umælende Pak.»
Vemodige ilte af Salen Hundenes tvende Gesandter, paa Gaden mødte de Skarer Af utallige Hunde, som vilde høre sin Skjæhne. Pasop slog da til Lyd, og talte retsindige Kraftord: «Ei et frydeligt Bud jeg hringer Jer elskede Venner; Mændene negte os rent et lidet Sæde i Raadet. Mod deres Vilie ville vi nu frålure dem Konsten. Hvergang Raadet fordyhet sig har i vilde Debatter, Stille vi ville os op paa Gaden og rytte til Støien. Trolig skulle vi da benytte den stjaalne Veiledning.» Saa han talte den Gjæve — de Andre hylede Bifald.
��Stedse skuer man nu de Hunde, med Pasop i Spidsen, Lyttende udenfor Mændenes Raad. naar de buldre i
Hallen, for at lære Maneren dem af, og ove sig siden.
Pelicanus Carbo fecit.
�� �
