63
��af Karl Johans kundgjørelse ; men der havde været modstand. Helt fra nytaar 1829 er saa samfundet optaget af striden om, hvorvidt dagen skal feires til vaaren eller ikke. Den fjerde april stod hoved- slaget. Der var forud øvet sterkt tryk paa samfundets medlemmer; det gjaldt med al magt at skyve studenterne bort fra den 17. mai. De ivrigste studenter var efter høiere ordre blevet fordelt blandt universitetets lærere til grundig behandling; de ulykke- lige følger, som deres halsstarrighed vikle faa for hele deres kommende liv, blev ind- trængende foreholdt dem. Studenter, som var officerer, fik ligefrem befaling til at gaa op i samfundet og stemme mod maifesten.* Men denne havde varme talsmænd i L. K. Daa og A. L. Brock, senere adjunkt ved Kristiania latinskole. Blandt talerne paa den modsatte side var Welhaven. Vennerne af syttende mai seirede, og dagen blev feiret i samfundet. Om kvelden forefaldt, som kjendt, torvslaget.
De politiske stridigheder har paa denne
tid neppe i høi grad optaget Welhavens
interesser; han har sikkert endnu ikke paa
nogensomhelst maade været lidenskabelig
- L. M. B. Aubert i Blade fra Samfundet, 1857.
�� �
