60
som det første store skille i hans liv; den lyse, fredelige ungdomstid er endt, og kampen drager ind over hans liv. Senere engang, da han med ro kunde se tilbage paa sit liv, skriver han til en broder, som netop skal forlade Bergen for at begynde sine studenterdage i Kristiania: «Din Skjæbne er anderledes lagt end min. Min Barndom og mine første Ungdomsaar vare sorgfrie og lykkelige; men siden fik jeg mere Sorg og Modgang end de Fleste kunne taale. Du kan derimod haabe, at din værste Tid nu er over, du finder Hjemmet og den kjærlige Omsorg der, hvor jeg havde Kamp og Nød mellem Fremmede.»
Under dette ophold i Bergen har den unge theologiske student præket flere gange; det ser ud, som han virkelig for alvor vilde forberede sig for præstens gjerning. Ved at se efter i «De bergenske Adresse- Contoirs-Efterretninger» for denne tid finder man, at stud. theol. Welhaven har præket flere gange i Hospitalets kirke og i Tugt- huskirken, og desforuden har han ogsaa ladet sig høre i Domkirken og Nykirken. Hans «gaver som prædikant var udmer- kede», skriver Provst W. F. Koren om
�� �
