57
��dom om hans tegninger har ikke sat mod i ham. At han endnu ikke har fundet sig tilrette i Kristiania, ser vi af et af faderens breve, skrevet i oktober.
Kiære Søn. Kort var dit Brev af 3die October sidstl. og forstemt din Tone i samme. Vi modtog det i vort Kiøkken, blandt Bønder og Smørhylker og Moer læste det med Taaren i Øyet, min stakkels Johan gien- toges med Suk og taus stod Maren med sørgmodig Mine, har ingen Nød udbrød ieg, dette Mørke opklares snart og Johan faaer sit gode Lune igien, hver Hindring vil han overvinde med Mod og Kraft og efter overvundne Besværligheder see os igien med ubeskrivelig Glæde. Intet nød- vendigt kan eller skal han mangle og baade til Liv og Siæl veed han jo at sørge for sit Vel. Saa talte ieg og tænkte paa den Tid, ieg aldeles venneløs i den danske Hovedstads Tummel stod bekymret for de kommende Dage i hvilke Gud faderlig har sørget for mig. —
Da det noget senere er længere end sædvanlig, siden der er kommet brev fra
�� �
