første gang, efterat han var naaet frem til ry og ære. Han kom en dag til præsten Welhaven for at se paa sønnens mange tegninger. Det skal have været Sagen, som fik Dahl til at interessere sig for student Welhaven. Det fortælles nu gjerne, at Dahl har raadet Johan til at slaa ind paa kunstnerbanen. * Søsteren Maren, som. var tilstede og godt mindes Dahls besøg, tror imidlertid ikke, at det ganske forholdt sig saa. Johan havde alle sine tegninger hæn- gende paa væggen. Dahl saa paa dem alle, og om en drueklase, som søsteren endnu har, sagde Dahl gjentagne gange, at den var godt gjort. Men hun tror neppe, Dahl har opmuntret Johan synderlig til at blive maler. Johan var i alle fald meget skuffet. Dahl var ogsaa under hele besøget ligesom fraværende; han var tåget tilfange af barn- domsminder, som netop paa dette sted strømmede ind paa ham. Bag præsten Welhavens hus laa nemlig en stor gammel gaard, og her havde Dahl som barn boet. I haven ved huset stod endnu et træ, som Dahl havde plantet som liden gut. «Og her er mit balsomtræ,» sagde han og slog armene om det; da han vendte sig om
- Andreas Aubert: Professor Dahl I, s. 235.
�� �
