25
��mere lyssiderne hos sin elev. En af Wel- havens brødre skriver i 1837 fra Bergen:
«En Ven har Du sandelig faaet i Byen, siden jeg skrev Dig sidst til, og det er Conrectoren. Ja Pinajor! bou! Bastian det var Kar det, som læste sin Prosodie! ja he! Pinajor jeg troer han læste baade Dag og Nat. Derfor skriver han ogsaa nu saa-
danne velklingende Vers. Ja Pinajor ,
Bastian kan takke mig for sine Vers. Pina- jor! Horatz læste Bastian med megen Flid og Interesse. Derfor er han nu Digter! he, he!
Som Characteer fik jeg nyelig i min Characteerbog : Han læser ei Horatz med saadan levende Interesse som sin ældre Broder Bastian.
Winding.
Snart tænker jeg, at Jomfrue Lisbeth Lytken paastaaer at have Deel i dine vel- klingende skjønne Vers.»
Den lyse stribe, som gaar igjennem Johans karakterbog, er Lyder Sagens ud- sagn om ham. Sagen var guttens lærer i norsk gjennem hele skolen, i otte hele aar, og hans korte bemerkninger lyder gjerne: «Fornøiet med ham», eller «Flittig og flink». Det er bare ét aar, Sagen klager, og det er
�� �
