9
rolig Conversation fast aldrig seet eller hørt.>* Og Jensen fortæller malende ora ham: «Han var endelig en overmaade kvik og venlig Maud, der gjennempilede Gaderne med utrolig lange Skridt — hvad der just ikke tog sig præsteligt ud, naar han om Søndagene med høit optrukket Samarie mere løb end gik fra Høimessen i Hospi- talet til Høimessen i de «Søfarendes Fattig- huus» — og han kunde sjelden gaae en Bekjendt forbi uden at tale til ham, eller paa sine Spadseerfarter i Byen om Sommer- aftenen støde paa en Familie udenfor Gadedøren paa dens grønne Bænk, uden at sidde ned mellem den og ved sin ual- mindeligt livlige, af den dristigste Mimik og Gestikulation understøttede Samtale at blive Indehaver af Familielivets indre Historie. Som sagt, Welhavens Fader var en baade opvakt og begavet Mand, men just et Hjertemenneske var han især.» Sønnen fulgte meget ofte omkring i byen med sin fader.
Digteren, som holdt inderlig af sin fader, holdt ham ikke for at være begavet.
��Pavelss Dagboger for Aarene 1812 — 1813. Udg. af Dr. Ludvig Daae, s. 17.
�� �
