Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/28

Og vækket strax sit Huusfolk (Hest og Slæde
Og alt Fornödent selv han reder til)
Og nu sin Morgenkost med sine spiser,
Saa folder Hænderne i Tak til Gud,
Saa hver sin Dont opmuntrende anviser
Nu raske Gutter, vevre Jenter ud!
Du nögne klæde skal de riige Störe.
Til Slæden I skal bringe Kornet hen
Og læsse rask og trofast. Du skal kiöre.
Du sender, selv jeg la’er. Geskieftigen,
Som Piger ved en Bryllups-Fest, hver iiler
Til sin anviiste Dont omhyggelig; —
Og Certes i den aabne Lade smiiler
Og veyer Negerne og bryster sig.
 Snart, og kun nögne Störe staae tilbage
Og Laden fuld tæt under Mörnet^[1] er
Ja evner stundom ey sin Skat at tage
Men gyldne Kielmer^[2] ved sin Side seer.
 Nu Qvægets lykkelige Dag frembryder
Ey meer til mavre Udmark drives det,

1. Tagnets överste Spids.
2. En Kornkielm er en enten fiirkantet eller kileformig Kornstak, dækket med et Tag af Halm.