at gjøre det, — saa vilde vi vel ikke have faaet det Indtryk af hans Begavelses overordentlige Mangesidighed, Smidighed og Bøielighed, hans lette Opfatning og virtuosmæssige Flinkhed til at greie sig ligeoverfor de forskjelligste Opgaver, som det, vi nu har faaet; men til Vederlag vilde Indtrykket af de centraleste, høiestragende, sjeldneste Evner i hans Aand være blevet saameget fyldigere og rigere.
Vi har nævnt, at hans Forfatterskab indbefatter, foruden de strengt videnskabelige Bøger og Afhandlinger, en lang Række Arbeider bestemt for den større Almenhed eller bestemt for et rent praktisk Brug eller beregnet paa at af hjælpe et eller andet øieblikkeligt Behov — Avisopsatser vedkommende allehaande Dagens Spørgsmaal, Oversættelser, populære historiske Fremstillinger, Skolebøger, Lære- og Læsebøger m. v. Vi har nævnt, at han ogsaa paa disse Omraader har frembragt meget godt og dygtigt. Man møder ogsaa i hans til rent praktisk Brug beregnede Arbeider hist og her den originale Granskers Løveklo og næsten allevegne Manden med de grundige, omfattende Kundskaber og den greie Fremstillingsevne. Men meget af dette var dog for en Aand af hans Rang et næsten uværdigt Trælearbeide, og han har maattet opfatte det saa selv. Til den store Begavelse pleier jo at svare en stor Trang og Lyst til at bruge den. Det kan vist ikke være tvivlsomt, at Munch vilde have følt det som en Lykke, om han havde kunnet vie al sin Tid og al sin Kraft til den Gjerning, hvortil Naturen havde givet ham et saa overordentligt Kald: det videnskabelige Rydningsarbeide paa Historiens og Lingvistikens Omraade. Men han levede næsten hele sit Liv igjennem under yderst trykkende økonomiske Forhold; Videnskaben bragte ikke noget pekuniært Udbytte, og han skulde tjene Penge. De litterære Forhold hertillands var endnu dengang temmelig primitive; Litteraturen frembød, endog paa de mest elementære Omraader, mange Huller, som der var et praktisk Behov for at faa udfyldt snarest muligt; Arbeidsmarken var forsaavidt meget vid og Arbeiderne meget faa, Konkurrencen meget liden. Der laa heri for en Mand med Munchs mangesidige Begavelse, bøielige Karakter og stadige Pengetrang Fristelser, som han ikke kunde modstaa. Han paatog sig en Række Opgaver, som under mere udviklede litterære Forhold og ved en bedre gjennemført Arbeidsdeling vilde have tilfaldt Forfattere af en lavere Rang, saadanne, hvis Begavelse just laa for disse og ikke for høiere Opgavers Løsning. Araberen spændte sig for Arbeidskjærren. Den drog godt, men det var dog et Misbrug af Kræfterne.
En lignende Betragtning kan vistnok ogsaa indtil en vis Grad gjøres gjældende i Hensyn paa Munchs Hovedverk «Det norske
