Denne siden er korrekturlest
Saaret forøker dens vildhet, og gjæterens vern er forgjæves.
Ind gjennem kveen den haster, og dyrene flygter i rædsel.
Snart er dyrene dræpt og ligger i dynger, og løven
hopper i fnysende kraft over fægaardens mandshøie gjærde.
Likesaa rasende løp mot troernes mænd Diomedes.
Helten Astynoos fældet han først og drotten Hypeiron.
En av dem traf han med malmhvæsset spyd i brystet ved vorten,
og med det vældige sverd over nøklebenet og skuldren
hug han den anden og skilte hans arm fra halsen og ryggen.
Dem lot han ligge. Mot Abas han gik og mot Polyeidos,
gubben Evrymedons sønner, en mands som forstod sig paa drømme.
Oldingen tydet dog ei deres drøm, da de rustet til færden,
saasom de begge blev dræpt av den vældige helt Diomedes.
Derefter gik han mot Ksantos og Toon, sønner av Fainops,
ynglinger begge. Den graanede far blev tæret av kummer.
Aldrig fik høvdingen mer nogen søn som arvet hans skatte.
Tydevs' søn slog dem begge ihjel og røvet dem livet.
Intet han levnet den aldrende far, kun jammer og sorger.
Ei fik han hilse dem glad, naar de vendte tilbake fra krigen
frelste fra døden, og arven blev delt av fjernere frænder.
Derefter fældte han to av Priamos' herlige sønner,
begge paa selvsamme vogn; Ekemmon og Kromios het de.
Som naar en løve har kastet sig ind blandt fæet og knækker
halsen paa ko eller kvie som beiter i skogenes tykning;
saa slog Tydevs' vældige søn dem begge fra vognen
grusomt med voldelig haand og tok deres straalende rustning.
Svendene bød han at føre til skibene bort deres hester.
Men da Aineias blev var at han tyndet de troiske rækker,
stormet han hen over valen og trodset de tætteste spydkast.
Pandaros var det han søkte, en helt som var gudernes like.
Fandt han da høvdingen tapper og sterk, en søn av Lykaon.
Foran ham stillet han sig, og manende tok han til orde:
«Pandaros, hvor er din bue og hvor dine vingede piler?
Hvor er dit ry, som her ingen mand kan gjøre dig stridig?
Selv i Lykien kalder jo ei nogen skytte sig bedre.
Løft dine hænder til Zevs og skyt en pil efter manden,
hvem han nu er som raser saa vildt og har øvet saa mangen
udaad mot troernes folk og sendt saa mange i døden.
Ind gjennem kveen den haster, og dyrene flygter i rædsel.
Snart er dyrene dræpt og ligger i dynger, og løven
hopper i fnysende kraft over fægaardens mandshøie gjærde.
Likesaa rasende løp mot troernes mænd Diomedes.
Helten Astynoos fældet han først og drotten Hypeiron.
En av dem traf han med malmhvæsset spyd i brystet ved vorten,
og med det vældige sverd over nøklebenet og skuldren
hug han den anden og skilte hans arm fra halsen og ryggen.
Dem lot han ligge. Mot Abas han gik og mot Polyeidos,
gubben Evrymedons sønner, en mands som forstod sig paa drømme.
Oldingen tydet dog ei deres drøm, da de rustet til færden,
saasom de begge blev dræpt av den vældige helt Diomedes.
Derefter gik han mot Ksantos og Toon, sønner av Fainops,
ynglinger begge. Den graanede far blev tæret av kummer.
Aldrig fik høvdingen mer nogen søn som arvet hans skatte.
Tydevs' søn slog dem begge ihjel og røvet dem livet.
Intet han levnet den aldrende far, kun jammer og sorger.
Ei fik han hilse dem glad, naar de vendte tilbake fra krigen
frelste fra døden, og arven blev delt av fjernere frænder.
Derefter fældte han to av Priamos' herlige sønner,
begge paa selvsamme vogn; Ekemmon og Kromios het de.
Som naar en løve har kastet sig ind blandt fæet og knækker
halsen paa ko eller kvie som beiter i skogenes tykning;
saa slog Tydevs' vældige søn dem begge fra vognen
grusomt med voldelig haand og tok deres straalende rustning.
Svendene bød han at føre til skibene bort deres hester.
Men da Aineias blev var at han tyndet de troiske rækker,
stormet han hen over valen og trodset de tætteste spydkast.
Pandaros var det han søkte, en helt som var gudernes like.
Fandt han da høvdingen tapper og sterk, en søn av Lykaon.
Foran ham stillet han sig, og manende tok han til orde:
«Pandaros, hvor er din bue og hvor dine vingede piler?
Hvor er dit ry, som her ingen mand kan gjøre dig stridig?
Selv i Lykien kalder jo ei nogen skytte sig bedre.
Løft dine hænder til Zevs og skyt en pil efter manden,
hvem han nu er som raser saa vildt og har øvet saa mangen
udaad mot troernes folk og sendt saa mange i døden.
