Denne siden er korrekturlest
gangertumlende troer og malmklædte mænd av Akaia
ber dig at komme til sletten i hast for at slutte en edspakt;
men Aleksandros, din søn, og den krigerske drot Menelaos
agter med lansen at prøve en dyst om den deilige kvinde.
Den som seirer, skal faa hende selv og alt hendes eie.
Alle vi andre skal slutte en pakt og skilles som venner.
Vi skal bo i vort frugtbare land, og hine skal vende
hjem til Akaia og Argos, til deilige kvinder og hester.»
Saa han talte, og gysende bød den gamle at spænde
hestene for, og svendene lød i hast hans befaling.
Priamos selv steg op og strammet de snoede tøiler,
og paa den pragtfulde vogn tok Antenor sin plads ved hans side.
Ut gjennem byporten styrte de raskt sine hester til sletten.
Men da de kom til akaiernes hær og troernes fylking,
steg de fra stridsvognen ned paa den nærende jord, og i stimlen
vandret de frem blandt akaiernes flok og troernes skarer.
Mændenes drot Agamemnon stod op fra sin plads og tillike
helten, den kloke Odyssevs. Frem førte de gjæve herolder
gudernes hellige ofre og blandet saa vinen i bollen.
Derefter heldte de rensende vand over kongernes hænder.
Atrevs' herlige søn trak kniven den skarpe som altid
hang ved hans lænd ved siden av slagsverdets mægtige skede.
Ulden fra lammenes nakker han skar, og de gjæve herolder
delte den ut til de ypperste mænd blandt akaier og troer.
Inderlig bad saa Atrevs' søn med oprakte hænder:
«Alfader Zevs, du store, du Idas høilovede hersker!
Helios, du som alting kan se og alting kan høre!
Floder og jord, og I som i avgrunden hevnende straffer
menneskers barn efter døden, saafremt de har svoret en mened.
Vær vore vidner og vogt den hellige pakt som vi slutter.
Dersom idag Aleksandros kan fælde i kamp Menelaos,
la ham da faa baade Hélena selv og alt hendes eie,
medens vi selv vender hjem over hav paa de gyngende skibe.
Men saafremt Menelaos kan fælde i kamp Aleksandros,
da skal troerne gi baade hende og godset tilbake,
dertil betale en rimelig bot til akaiernes sønner,
en som ogsaa den kommende slegt for altid kan mindes.
Men hvis den mægtige Priamos selv og Priamos' sønner
ber dig at komme til sletten i hast for at slutte en edspakt;
men Aleksandros, din søn, og den krigerske drot Menelaos
agter med lansen at prøve en dyst om den deilige kvinde.
Den som seirer, skal faa hende selv og alt hendes eie.
Alle vi andre skal slutte en pakt og skilles som venner.
Vi skal bo i vort frugtbare land, og hine skal vende
hjem til Akaia og Argos, til deilige kvinder og hester.»
Saa han talte, og gysende bød den gamle at spænde
hestene for, og svendene lød i hast hans befaling.
Priamos selv steg op og strammet de snoede tøiler,
og paa den pragtfulde vogn tok Antenor sin plads ved hans side.
Ut gjennem byporten styrte de raskt sine hester til sletten.
Men da de kom til akaiernes hær og troernes fylking,
steg de fra stridsvognen ned paa den nærende jord, og i stimlen
vandret de frem blandt akaiernes flok og troernes skarer.
Mændenes drot Agamemnon stod op fra sin plads og tillike
helten, den kloke Odyssevs. Frem førte de gjæve herolder
gudernes hellige ofre og blandet saa vinen i bollen.
Derefter heldte de rensende vand over kongernes hænder.
Atrevs' herlige søn trak kniven den skarpe som altid
hang ved hans lænd ved siden av slagsverdets mægtige skede.
Ulden fra lammenes nakker han skar, og de gjæve herolder
delte den ut til de ypperste mænd blandt akaier og troer.
Inderlig bad saa Atrevs' søn med oprakte hænder:
«Alfader Zevs, du store, du Idas høilovede hersker!
Helios, du som alting kan se og alting kan høre!
Floder og jord, og I som i avgrunden hevnende straffer
menneskers barn efter døden, saafremt de har svoret en mened.
Vær vore vidner og vogt den hellige pakt som vi slutter.
Dersom idag Aleksandros kan fælde i kamp Menelaos,
la ham da faa baade Hélena selv og alt hendes eie,
medens vi selv vender hjem over hav paa de gyngende skibe.
Men saafremt Menelaos kan fælde i kamp Aleksandros,
da skal troerne gi baade hende og godset tilbake,
dertil betale en rimelig bot til akaiernes sønner,
en som ogsaa den kommende slegt for altid kan mindes.
Men hvis den mægtige Priamos selv og Priamos' sønner
