Denne siden er korrekturlest
Saa han talte, og nu blir det fuldbragt alt hvad han varslet.
Vent da alle som én, I malmklædte mænd av Akaia,
til vi faar tat den mægtige by hvor Priamos hersker.»
Saa han talte. Argeierne skrek, og tordnende gjenlød
skibenes rad av akaiernes rop, mens høilydt de priste
helten Odyssevs' raad, den høibaarne drots; men iblandt dem
talte den hestetumlende drot, den gereniske Nestor:
«Aa, for en skam! I taler jo her paa tinge, som var I
endnu uvittige barn og ukjendt med kampe og hærfærd.
Hvor blir det av den pakt vi besvor med de dyreste eder?
Nu faar det hele gaa op i røk, baade planer og anslag,
edspakten, viet med vie, og de haandslag paa hvilke vi stolte.
Ja, for vi spilder jo tiden med kiv og kan ikke finde
midler og veier, endskjønt vi har været her længer end længe.
Atrevs' søn, hold fast ved dit maal med urokkelig vilje.
Gaa som argeiernes fører til slag og vældige kampe.
La dem saa finde en skammelig død, hvis der findes akaier,
en eller to, som faafængt paa egen haand tænker at drage
hjemad til Argos, forinden vi vet om det bare er blændverk
løftet vi fik av skjoldguden Zevs, eller om det skal holdes.
Ja, ti jeg sier at Zevs, den almægtige, gav os sit tilsagn
selvsamme dag da akaierne drog paa de hurtige snekker
hit for med død og fordærv at hjemsøke troernes skarer.
Dengang gav han os naadig et tegn ved at lyne til høire.
Derfor maa ingen akaier i utide tænke paa hjemfærd,
førend enhver har hvilet hos en av de troiske kvinder
og vi har skaffet os hevn for Hélenas sorger og sukke.
Men er der nogen som vil til sit hjem og ei lar sig rokke,
vel, la ham prøve at lægge sin haand paa sin toftede snekke,
forat han førend de andre skal finde sin død og sin bane.
Drot, vær sindig og klok; men lyd dog ogsaa en anden.
Visselig er det raad jeg vil gi for godt til at vrakes.
Del, Agamemnon, hele dit folk i stammer og slegter,
saa de kan verge sig slegt for slegt og stamme for stamme.
Sætter du dette i verk, og akaierne lyder din vilje,
da faar du se hvilke flokker og førere viser sig feige,
eller er tapre; ti da har de ansvaret selv under kampen.
Vent da alle som én, I malmklædte mænd av Akaia,
til vi faar tat den mægtige by hvor Priamos hersker.»
Saa han talte. Argeierne skrek, og tordnende gjenlød
skibenes rad av akaiernes rop, mens høilydt de priste
helten Odyssevs' raad, den høibaarne drots; men iblandt dem
talte den hestetumlende drot, den gereniske Nestor:
«Aa, for en skam! I taler jo her paa tinge, som var I
endnu uvittige barn og ukjendt med kampe og hærfærd.
Hvor blir det av den pakt vi besvor med de dyreste eder?
Nu faar det hele gaa op i røk, baade planer og anslag,
edspakten, viet med vie, og de haandslag paa hvilke vi stolte.
Ja, for vi spilder jo tiden med kiv og kan ikke finde
midler og veier, endskjønt vi har været her længer end længe.
Atrevs' søn, hold fast ved dit maal med urokkelig vilje.
Gaa som argeiernes fører til slag og vældige kampe.
La dem saa finde en skammelig død, hvis der findes akaier,
en eller to, som faafængt paa egen haand tænker at drage
hjemad til Argos, forinden vi vet om det bare er blændverk
løftet vi fik av skjoldguden Zevs, eller om det skal holdes.
Ja, ti jeg sier at Zevs, den almægtige, gav os sit tilsagn
selvsamme dag da akaierne drog paa de hurtige snekker
hit for med død og fordærv at hjemsøke troernes skarer.
Dengang gav han os naadig et tegn ved at lyne til høire.
Derfor maa ingen akaier i utide tænke paa hjemfærd,
førend enhver har hvilet hos en av de troiske kvinder
og vi har skaffet os hevn for Hélenas sorger og sukke.
Men er der nogen som vil til sit hjem og ei lar sig rokke,
vel, la ham prøve at lægge sin haand paa sin toftede snekke,
forat han førend de andre skal finde sin død og sin bane.
Drot, vær sindig og klok; men lyd dog ogsaa en anden.
Visselig er det raad jeg vil gi for godt til at vrakes.
Del, Agamemnon, hele dit folk i stammer og slegter,
saa de kan verge sig slegt for slegt og stamme for stamme.
Sætter du dette i verk, og akaierne lyder din vilje,
da faar du se hvilke flokker og førere viser sig feige,
eller er tapre; ti da har de ansvaret selv under kampen.
